Det er blevet sagt, at den kommende danske CO2-afgift på landbrugsproduktion slet ikke er enestående, fordi New Zealand skam for længst har sat skub i en lignende afgift. Men hvis de danske politikere holder fast i ambitionen om at afgiftsbelægge fødevareproduktion i Danmark, kan dét argument ikke bruges længere. Meget tyder nemlig på, at New Zealand udsætter afgiften med yderligere fem år.
Landbrugsavisen beretter således, hvordan New Zealand måske alligevel ikke bliver verdens første nation til at indføre en afgift på landbrugets udledninger af klimagasser, fordi der er lagt op til et systemskifte i landet. Og det førende oppositionsparti, centrum-højre-partiet The National Party, går netop til valg på at udsætte afgiften fra 2025 til ”senest” 2030. Partiet afviser i øvrigt at mindske landbrugsproduktionen i landet, i stedet skal reduktionen i udledninger fra landbruget ske ved hjælp af ny teknologi.
Du kan læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.
De færreste er formentlig i tvivl om Bæredygtigt Landbrugs holdning til en kommende CO2-afgift på dansk landbrugsproduktion. I linket herunder kan du se et af foreningens mange læserbreve om emnet.
CO2-afgift vil ødelægge min og mange andre landbrugsbedrifter
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk
